STEMNINGER

 






20080528-_elm3714.jpg








aalborg_-_gruppe2.jpg












elever-1.jpg

 

KÆRE logbog...

Følg her på siden vores kursister, mens de er igang med en uddannelse.
Første skribent er John, som netop er startet på Træner- og Konsulentuddannelsen:

Kaptiel 3
Udviklings- og Proceskonsulentprojektet er igang! Mellem modulerne har den gruppe, jeg er i, valgt at fokusere på etablering af en lederudviklingsuddannelse. Hvad, jeg efterhånden bliver klar over, er, hvor meget analysefasen med specificering af målgrupper og forventningsafstemning egentlig betyder, og hvilke dilemmaer der opstår i denne fase. Dette moduls gæstelærer, Lene fra Deloitte, cementerer faldgruberne i analysefasen med eksempler fra business cases, og hun deler gavmildt ud af nye gode værktøjer til at sikre leverancen, så kunden får opfyldt sit succeskriterium. Vi afdækker gamle kendte NLP værktøjer til analyse, ligheder / forskelligheder i målgrupper og organisationstyper, og netop pga. den dynamiske virkelighed lærer vi også om Kotters teori inden for forandringsledelse. Jeg er helt lettet de par gange, vi laver praktiske øvelser og selv underviser, idet teorien og især det systemteoretiske er en stor mundfuld. Hele denne proces omkring analysen har ændret min projektgruppes fokus og prioriteter, og jeg tænker, at jeg har fået svar på, hvordan jeg indledningsvis tilrettelægger undervisningen…

Men hvordan håndterer jeg den gruppedynamik, der fremkommer under selve undervisningsforløbet?

Læs fortsættelsen i næste kapitel, som kommer i slutningen af januar...

Kapitel 2

Spændingen udløses;-) Mine medkursister og jeg selv har arbejdet på en hjemmeopgave med specificering af egen rolle som træner på baggrund af personlige værdier og et specifikt brandingforslag ud fra dette! Vi sparrer med hinanden i små grupper og uanset min forberedelse, oplever jeg at få mange guldkorn foræret i den feedback jeg får ;-) Gæsteforelæseren, Henrik fra Institut for Læring, indtager holdet med storm! Luften svirrer med teorier om indlæring og begreber som bl.a. praksisfællesskaber og Knowledge Management, som jeg tænker, at jeg ikke helt forstår, mens han forelæser. Derfor bliver vi opfordret til at gå i træningslejr og forberede et emne om indlæringsmåder, som derefter fremlægges for hele holdet. Super spændende! Og meget lærerigt, fordi det faktisk svarer på mit spørgsmål fra forrige kapitel. Men nu har jeg fået et nyt spørgsmål:

Ud fra den, jeg er, og det jeg kan, hvordan tilrettelægger jeg så min undervisning, så tilhørerne lærer på den måde, der er bedst for dem?

Læs fortsættelsen i næste kapitel, som kommer i starten af december...

Kapitel 1
Vi er i gang! Der er ingen vej tilbage og læring er i højsæde. De første spæde skridt tages med læringsteorier og praktiske øvelser omkring roller i grupper og derefter refleksion. Så hopper vi lige ud i det: Præsentation for hele holdet af egen person, dér hvor vi hver især er nu og den retning vi ønsker i livet. Den vigtigste læring her er feedback, egen refleksion og justering fremefter. Jeg oplever en indsigt i mine egne mønstre - gode såvel som mindre gode - i den måde, jeg formidler budskab i grupper og den måde jeg bruger min underviserrolle på. Jeg bliver trænet i at være bevidst på, hvordan jeg gør 'det, jeg bare kan' for at kunne skærpe min refleksion til delelementer af mine handlinger. Det efterlader mig med et spørgsmål:

På hvor mange planer sender jeg egentlig budskaber ud til deltagerne, når jeg står i underviserrollen?






 

NLP Huset | Valbygårdsvej 64B, 2500 Valby, Danmark | Tlf 70 21 90 01